OT Sport fra OT Lauridsen

OT Lauridsen er en veletableret virksomhed, som tilbyder innovative inventarløsninger til en række vidt forskellige brancher, som dog har det tilfælles, at inventarets kvalitet er af stor betydning. OT Lauridsen har leveret inventar til bl.a. kirker, sportshaller, kosmetikforretninger, BILKA, Siemens, Vestas og til en lang række bagerbutikker i hele landet.

Med baggrund i den omfattende erfaring med inventar til fødevarer er OT Lauridsen nu i gang med at udvikle et nyt koncept specifikt rettet mod cafeterier i sportshaller i Danmark. Konceptet har fået navnet OT Sport.

OT Sport er et samlet koncept, som ud over udvikling af specialtilpasset inventar også rummer let adgang til indkøb af sunde råvarer, flotte salgsmaterialer til cafeteriet, intelligent kasseløsning, hjælp til indretning samt inspiration gennem et online opslagsværk med opskrifter og gode råd vedr. tilberedning og salg af sund mad.

Hanne Wick er tilknyttet OT Lauridsen som rådgiver i forbindelse med udvikling af det nye koncept OT Sport og udvikling af den tilhørende internetløsning, som blev lanceret sidst i november 2012. Se OT Sports hjemmeside på www.ot-sport.dk

Projektet OT Sport er støttet af Fødevare Midt - læs deres artikel om OT Sport.

Kontakt Hanne Wick hvis du har brug for rådgivning og sparring om udvikling og vækst af din virksomhed.
OT Sport - et sundt koncept fra OT Lauridsen, kunde hos Wick Kommunikation
Webkunder

Virksomhedsudvikling

Kontakt Hanne Wick - 2348 0033

Du kan også sende en mail eller bruge kontaktformularen.