Netværk

Jeg tror på, at et stærkt og bredt netværk er grundlaget for udvikling af både min virksomhed og mig selv.

Her får jeg nyheder, inspiration, med- og modspil. Her hører om de seneste gadgets, diskuterer problemstillinger inden for erhvervspolitik, møder kunder og samarbejdspartnere - og bliver klogere, både fagligt og menneskeligt.

Jeg er medlem i en række spændende netvæk og foreninger, bl.a.:

Erhverv Aarhus
Erhverv Aarhus er foreningen for det samlede erhvervsliv i Aarhus og opland. Det overordnede formål med foreningen, som blev stiftet i 1862, er "at varetage og fremme grundlaget for at drive virksomhed i Aarhus og omegn”.

Ved generalforsamlingen i november 2009 blev jeg valgt ind i bestyrelsen i Erhverv Aarhus for en treårs periode, og i november 2012 blev jeg genvalgt, ligeledes for en treårig periode.

Mit fokus i bestyrelsesarbejdet var dels at fremme vilkårene for iværksættere og de mindre virksomheder i Aarhus området, som en videreførelse af mit formandskab i bestyrelsen for MG50, dels at fremme turisme og oplevelsesindustri i Aarhus.

Læs mere om Erhverv Aarhus på Erhverv Aarhus' hjemmeside www.erhvervaarhus.dk.

Erhvervskvinder Aarhus
Foreningen Erhvervskvinder Århus har eksisteret i mere end 20 år - og er still going strong!
Foreningen er for alle seriøse erhvervskvinder, ansatte som selvstændige.Her kan jeg både finde kvinder, som har langt mere erhvervserfaring end jeg selv - og det er ellers sjældent, jeg møder det - og unge, ambitiøse erhvervskvinder.
Vi mødes en gang om måneden til foredrag, virksomhedsbesøg eller andet arrangement - altid med god tid til at netværke.
Du kan læse mere om Erhvervskvinder på www.erhvervskvinder.dk

it-forum
It-forum er et netværk for it-interesserede virksomheder, organisationer, uddannelsesinstitutioner og offentlige myndigheder i hele Midt- og Sydjylland.
Netværket afholde netværksmøder, virksomhedsbesøg, workshops, seminarer, ERFA- og vækstgrupper, studierejser og konferencer.
www.itforum.dk

BMO
BMO er et lokalt netværk af kvindelige virksomhedsejere i Beder, Malling og Odder - deraf navnet. Vi mødes ca. en gang om måneden på skift i virksomhederne for at diskutere faglige og erhvervsmæssige udfordringer, udveksle erfaringer og hjælpe hinanden med gode råd, links og leads. Der opstår også mange samarbejdsrelationer, da det ofte er en fordel at samarbejde lokalt.
Kontakt Hanne Wick, hvis du er kvindelig virksomhedsejer i Beder, Malling eller Odder, og du er interesseret i at være med i BMO.
Se BMOs gruppe på Facebook.

Kontakt Hanne Wick

Send en mail, brug kontaktformularen eller ring til 23480033.

Har du brug for at kontakte mig hos UdviklingOdder, kan du læse mere om, hvad jeg kan hjælpe dig med og finde kontaktinfo på hjemmesiden Iværksætter Odder, hvor jeg har samlet alle vores tilbud til iværksættere og små virksomheder i Odder kommune.